Bo i Torrild

Tekst om Torrild fra Odder kommunes hjemmeside


Torrild ligger hvor Torrild altid har ligget. På det højeste punkt i Odder kommune har der levet mennesker i tusinder af år.

Arkæologer har fundet spor efter bondestenalder, bronzealder og Jernalder og vores kirke blev bygget i 1200 - tallet, så her har boet mennesker længe. Og Landsbyen har i alle årene været præget af landbruget. Og i dag er gårdmiljøet omkring kirken blev erklæret for et bevaringsværdigt kulturmiljø.

Og her bor stadig mennesker. 471 helt nøjagtigt, da vi spurgte, og heraf var 62 under 18. Det betyder, at befolkningstallet i byen er stigende. Vi der bor her, er glade for at bo her. Her er roligt og trygt. Vi kender hinanden på godt og ondt og holder øje med hinanden på den gode måde.

Torrild er på ingen måde ved at dø ud, på trods af at både skole og købmand hører fordums tid til. Og sandt er det, at der i dag ikke er mange der driver selvstændigt erhverv fra landsbyen, men endnu er der er par erhvervsvirksomheder og selvstændige håndværkere. Jorden omkring landsbyen bliver stadig dyrket, og der bliver holdt husdyr på gårdene. Og op til jul er der liv i byen, når det landskendte Julemarked slår dørene op.

Jo, Torrild er primært blevet en soveby. Der bliver hver dag pendlet til de omkringliggende byer for at komme på arbejde, og børnene bliver kørt af forældre eller med bussen til institutioner og skoler i Odder. Med 8 minutters kørsel til Odder, 13 til Skanderborg, 20 til Horsens og et par og tyve minutters kørsel til er et af Torrilds store fortrin, at den ligger meget centralt. Og med marker og skove omkring byen, et godt forsamlingshus og nogle gode aktive borgere i byen gør det Torrild til et attraktivt sted at slå sig ned.


Læs: udviklingsplanen over Torrild fra Torrild lokalråd.


https://www.odder.dk/tilflytter/lokalomrader/torrild/

Boliger tilsalg i Torrild