Tage Andersens Sti er navnet på en sti i Torrild.

Stien går gennem et meget bakket landskab og er blevet til på lokalt initiativ - den er betalt af arven efter Tage Andersen. 

Tage Andersen var født og opvokset i Torrild, han døde i 2010 og bestemte, at provenuet fra hans ejendom på Haldshavevej skulle gå til to fonde.

Stien er anlagt for midler fra den ene fond, "Tage Andersens Fond til fordel for Torrild kirke og sogn".

Under krigen i Torrild

 "Natten til den 10. april 1944 foretog RAF en stor mineudlægningsoperation ved Danzig (Gdansk). I forbindelse med overflyvningen af dansk område blev
mindst 7 britiske bombefly skudt ned, mens flere nedstyrtede i Nordsøen, i større eller mindre afstand fra Vestkysten. Fra 6 fly nedstyrtet i Midtjylland, og 2 i
Nordsøen, ligger 35 omkomne flyvere begravet i Esbjerg. Samtlige flyvere begravedes den 15. april 1944." (FAF) Google Map Mine 10 APR 1944. Se p286MACR.

Lancaster JB600 blev ramt over Østjylland og nedstyrtede ved Torrild, vest for Odder. (FAF) Nedstyrtningsstedet er her ved Præsthøjvej 180, 8300 Odder
2 km syd for Torrild. (Kilde: KPM, Torrild)

Se 5 flyvere fra dette fly blandt 47 navne i London og Horsens. Se Google Map HorsensEH4 * Google Map 460 Squadron RAAF-DK * Minelægningsområder
og Lancaster fotos. 7 flyvere.

Avisklip 1964, fra KPM, Torrild: Natten mellem 9. og 10. april 1944 styrtede en engelsk bomber
af typen Lancaster ned på gårdejer Frederik Villefrances mark ved Torrild vest for Odder. Seks mand omkom. En syvende, australieren Syd Cooper, slap levende fra styrtet. Frederik Villefrance og hans
hustru gav ham mad, sørgede for en læge og fik ham kørt i skjul, før tyskerne kom.   Se p286MACR.

Nu - 20 år senere - er Syd Cooper på ferie i Danmark. Naturligt nok ønskede han og hans hustru at
træffe det hjælpsomme ægtepar, der dengang reddede hans liv. Han kunne ikke rigtigt huske, hvor
han var styrtet ned, men det lykkedes alligevel at finde ægteparret i Torrild. Flyet styrtede ned her
ved deres gård Vandstedbæk. (Præsthøjvej 180, 8300 Odder)

Sydney W. Cooper blev krigsfange i Tyskland resten af krigen. Se Tyske krigsfangelejre.
Han har efter 1964 flere gange besøgt Torrild, og i 1990 forærede han kirken den gæstebog, som
Kristian Peder Moesgaard, (1939-2017) formand for menighedsrådet i Torrild gennem 35 år, her viser frem.
Der er en del australske navne blandt de besøgende.
Sydney W. Cooper har også givet kirken en oblatæske af sølv med denne inskription
på dansk: "I taknemmelig erindring om d. 10.4.1944. Syd Cooper

10 apr. 2014 kl. 16:15 Odder Avis

Da krigens rædsler ramte Torrild

Et øredøvende brag, kæmpe ildsøjler, knitrende maskinkanoner og voldsomme benzineksplosioner. Punktum for seks unge Royal Air Force Folk.

Klokken var 3.30 natten mellem 9.-10. april 1944, da den ni-årige Inge Villefrance efter en brat opvågning kiggede ud af køkkenvinduet og så det store fly brænde 15 meter fra familiens hønsegård.

- Senere på dagen så jeg også et par af de seks døde flyvere ligge ude på marken langt væk fra flyet. Dem havde tyskerne ikke specielt travlt med at få fjernet, selv om der var børn på gården. Og da de endelig gjorde det, smed de dem bare op på en vogn, fortæller Inge, der i dag hedder Bisgaard Jensen, nærmer sig de 80 år og stadig har den nats oplevelser brændt ind i sin hukommelse.

- Det var meget uhyggeligt. Husk på, at vi boede langt ude på landet og ellers ikke mærkede krigen. Nu var vi pludselig lige midt i den, fortæller pensionisten, der i de følgende 17 dage oplevede et leben på gården, som hverken hun, hendes godt to år ældre bror, Henning Villefrance, eller forældrene havde kendt magen til.

En sulten australier

Tilstrømningen af folk startede allerede få minutter efter flystyrtet, da både brandfolkene fra Torrild og andre mennesker fra byen kom ilende.

Men allerede inden da bankede det på døren, og ind kom en nabo med den eneste overlevende fra flystyret, australieren Syd Cooper. Han var chokeret, men dog ikke mere, end at han kort efter stod og redte sig ved et lille spejl i køkkenet, husker Inge Bisgaard Jensen.

- Min mor skyndte sig op på loftet for at hente nogle henkogte koteletter med rødkål, og Syd Cooper spiste som en gal. Jeg tror, at det var mange timer siden, han sidst havde fået mad, fortæller pensionisten, der også husker, at en læge og to politifolk kom fra Odder for at lede efter overlevende og hjælpe eventuelle sårede. Syd Cooper var dog sluppet med ganske få knubs og kunne klare sig med få nødforbindinger.

Da de første tyske soldater dukkede op efter et par timer, sagde han tørt: "The Enemy, I presume."

- Senere talte de voksne om, at nogle burde have hjulpet Syd Cooper på flugt fremfor at føre ham til vores gård. Men jeg ved det ikke. For et barn var natten i hvert fald meget forvirrende, siger hun og bekræftes af tidligere beretninger, hvor modstandsfolk fra Odder oplyser, at alle regnede med, at det lynhurtigt ville vrimle med tyske soldater, fordi maskinen var gledet ned over tyskernes hovedkvarter, godset Rathlousdal. Derfor undrede man sig senere over, at soldaterne først kom til Vandstedbæk ved seks-halvsyv-tiden.

Tyske logerende

Syd Cooper blev allerede samme morgen sat op i de tyske soldaters vogn og senere deporteret til en tysk fangelejr, hvor han blev til krigens slutning.

Det betød ifølge Inge Bisgaard Jensen dog ikke, at der nu blev ro på gården.

Allerede samme dag blev der nemlig etableret afspærring og i de følgende 17 dage, boede fem tyske soldater i et karlekammer hos familien Villefrance. Absolut ikke, fordi de var inviteret - men fordi sådan ville de have det. Ganske vist mod betaling, men det var ikke noget, som gjorde familien rig, som Inge Bisgaard Jensen siger.

- For et barn var det hele meget mærkeligt. Man vidste jo godt, at tyskerne var fjenden, men for mig var de nogle flinke fyre, som virkede lige så trætte af krigen som de voksne. Jeg husker en dag, da min bror og jeg luskede rundt og fandt noget af flyets instrumentbræt på jorden. Da vi ville stjæle det, så en af soldaterne på os med et skævt smil og rystede langsomt på hovedet. Han blev hverken gal eller sur, men så os som de børn, vi var. Og om aftenen spillede og sang soldaterne for hinanden og for familien. Specielt sangen "Lili Marleen" var alle vilde med, fortæller hun og fortsætter:

- Det værste var, når deres øverstbefalende kom. Så strøg de ud til vraget og stillede sig på vagt. Ellers hjalp de faktisk min far med køerne.

De mange vragstumper blev i de følgende dage læsset på lastbiler og kørt til Hovedgård Station, hvorfra de blev sendt videre til Tyskland. Det bekræfter både Inge Bisgaard Jensen og hendes gamle klassekammerat, Preben Laursen, der voksede op på en gård på Krogstrupvej.

Blev afluset

- Mine forældre havde, også imod deres vilje, to officerer boende i 17 dage, og de tog mig med, da nogle af vragdelene skulle køres til toget i Hovedgård. Det var en stor oplevelse i en tid, hvor man ellers ikke kørte bil. Til gengæld måtte jeg finde mig at blive afluset med noget gift fra apoteket, da jeg kom hjem, fortæller den aldrende landmand der, ligesom Inge Jensen, ikke husker soldaterne som specielt ondsindede.

Ellers som Inge Bisgaard Jensen siger:

- Husk på, vi var små børn, og at mange af soldaterne var flinke. Måske er det noget, som man kan bruge i dag: Selv om der stadig er ondskab i verden, er det ikke alle, der er opsat på at bekæmpe hinanden. Mange er sikkert også i dag tvunget i krig, siger hun.

Bøger udgivet om Torrild

Billeder fra dengang.

Se flere billeder her

Billeder før og efter den nye Grobshulevej.

Se gamle luftfotos af jeres hus og af Torild på Det Kgl, Bibliotek

https://www.kb.dk